Blog

75 års fødselsdag

I anledning af vores 75-års fødselsdag d. 16. november 2024 holder vi åbent hus den dag.

Modeljernbaneklubben H0 Albertslund
åbent hus fra klokken 13 til 17 i vore klublokaler.
Alle er velkomne

Vi byder på kaffe og kage. Det vil også være muligt at købe øl og vand.

Modeljernbaneklubben HO, Albertslund
Egelundskolen, Egelundsvej 8
2620 Albertslund

M v h
Jan Pehrsson, Formand
E-mail: jan.pehrsson@gmail.com

Åbent hus

Lørdag den 25. november 2023 kl. 13-17

Modeljernbaneklubben H0 i Albertslund holder åbent hus den 25/11 2023, for alle over 16 år.

Vi vil senere holde åbent hus, også for børn, når virussæsonen er overstået.

Kom og se vores over 100 kvadratmeter store modeljernbane i størrelse 1/87.

Anlægget er opbygget som Danmark så ud i 50´erne og 60´erne. Alle stationsbygninger er nøjagtige kopier af rigtige bygninger, f.eks. Sorø, Kalundborg og Skanderborg. Alle tog er digitale dvs. en lokomotivfører kører sit tog gennem hele anlægget fra den ene endestation til den anden. På hver station sidder en stationsbestyrer, som omstiller sporskifter og stiller signaler – ganske som i den virkelige verden. På køreaftenerne køres efter en fastlagt køreplan som alle deltagere får udleveret og skal gøre deres bedste for at følge.

Vi er en af de få H0 klubber, som bygger signaler og sikringsanlæg efter dansk forbillede.

Vi ligger i kælderen under Egelundsskolen i Albertslund.

Nedgang til kælderen er mulig fra Egelundsvej 8.

Åbent hus

Åbent hus

hos

Modeljernbaneklubben H0, Albertslund

Lørdag den 12. november 2022 kl. 13-17

Modeljernbaneklubben H0 i Albertslund holder åbent hus den 12/11 for alle voksne interesserede. Kom og se vores over 100 kvadratmeter store modeljernbane i størrelse 1/87.

Anlægget er opbygget som Danmark så ud i 50´erne og 60´erne. Alle stationsbygninger er nøjagtige kopier af rigtige bygninger, f.eks. Sorø, Kalundborg og Skanderborg. Alle tog er digitale dvs. en lokomotivfører kører sit tog gennem hele anlægget fra den ene endestation til den anden. På hver station sidder en stationsbestyrer, som omstiller sporskifter og stiller signaler – ganske som i den virkelige verden. På køreaftenerne køres efter en fastlagt køreplan som alle deltagere får udleveret og skal gøre deres bedste for at følge.

På byggeaftenerne bygger vi på anlægget. Selvom anlægget ser næsten færdigt ud, mangler der stadig en del rundt omkring – lige fra huse og natur til elektronik og signaler. Det gode ved sådan et stort anlæg er, at vi aldrig bliver helt færdige med det – der er altid noget, der kan tilføjes, forbedres eller repareres.

Bliv medlem

Vi er i øjeblikket 20 medlemmer og optager gerne nye voksne medlemmer. Der er mange fordele ved at være medlem af vores modeljernbaneklub:

  • Du kan lære en masse om modeljernbaner og rigtige jernbaner
  • Du kan bygge med på det store anlæg
  • Du kan være med til at køre på anlægget som lokomotivfører eller stationsbestyrer
  • Du kan deltage i ture og arrangementer
  • Du kan benytte vores bibliotek med jernbanebøger og tidsskrifter
  • Du kan hygge dig med ligesindede

Som medlem i vores klub, er der ikke nogen krav til viden om jernbaner eller evner til at bygge. Vores medlemmer har vidt forskellig baggrund og alle er velkomne. Kontingentet er 700,- kr. om året men nye medlemmer er velkomne i en gratis prøveperiode. Har du ikke mulighed for at besøge os ved åbent hus arrangementet den 12/11, er du velkommen til at kigge forbi på en klubaften.

Hvis du gerne vil besøge os ved åbent hus arrangementet den 12/11, eller kigge forbi på en klubaften, skal du sende en E-mail til os. Oplys dit tlf. nr. og fortæl hvor mange personer som ønsker at besøge os, så kontakter vi dig.

E-mail, sendes til:

mjk-h0@wksignal.dk

Eller SMS til 51295576

Fakta

Modeljernbaneklubben H0, Albertslund

Hjemmeside: www.mjk-h0.dk

E-mail:

mjk-h0@wksignal.dk

Med venlig hilsen

Formand Asger Zornow

Modeljernbaneklubben H0

Velkommen til Modeljernbaneklubben H0, Albertslunds hjemmeside.
Vi er en lille klub med et 100 m2 stort næsten færdigbygget anlæg, der kører dansk 2-skinne Lenz digital. Vi veksler mellem at køre epoke 3 og epoke 4-5.

Kontingentpriser pr. år:

Aktive medlemmer: 700,- kr.
Unge under uddannelse: 350,- kr.
Støttemedlemmer: 400,- kr.

Medlemmernes hjemmesider:

Henrik W. Karlsson: Signal-leksikon

Tommy Nilsson: Jernbanen.dk